Andst ligger på en lun plet – i hvert fald var den så lun ved sidste istid, at isen stoppede netop her ved os!

Isen skubbede nogle Lyngbakker sammen til os – og når det var tø, kælvede is-bræen og dannede rivende smeltevandsfloder ud over sletten mod vest, hvor vi nu har Gamst Søenge – men smeltevandet arbejdede sig også ud under isen fra øst og gav os nogle lave tunneldale som nu står i eng og bæk.

Efter isen forsvandt, var det store sø-enge-området et rigt delta for de indvandrende mennesker – her kunne der fiskes, jages og samles bær. Rundt omkring sø-engene er der fundet rester af mange bosteder og redskaber.